Hjælp med at forebygge spredning af coronavirus
Vi vil gerne være med til at forebygge spredningen af coronavirus i vores forening, og derfor følger vi Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Bliv hjemme fra træning / aktiviteter hvis du har rejst i et risikoområde
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du bliver hjemme i 14 dage, hvis du er udrejst fra et risikoområde EFTER den 2. marts 2020.
Anbefalingen omfatter også fritidsaktiviteter.
Se en opdateret liste over risikoområderne her: https://www.sst.dk/da/Viden/Smitsomme-sygdomme/Smitsomme-sygdomme-A-AA/Coronavirus/Spoergsmaal-og-svar
Sådan forebygger du smitte
Hjælp med at forebygge smitte i vores forening ved at følge myndighedernes enkle råd:
1. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
2. Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
3. Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
4. Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
5. Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn
Myndighederne har samlet al information om coronavirus / covid-19 på denne side: https://politi.dk/corona
På forhånd tak for en god fælles indsats!